30 år med billedvævning af Mona Lise Martinussen

Lørdag 20. april kl 14.00 er der fernisering på udstillingen

Mona Lise Martinussen fra Ribe har arbejdet med billedvævning i rigtig mange år.

Hun indfarver selv sine garn
Samtlige hendes billedtæpper til udstillingen, har motiver som oprindelig er skabt af billedkunstneren Ullrich Rössing. Martinussen har oversat Rössings værker til vævede billeder i uldgarn.  Hun indfarver sine garn til præcist at gengive motiverne, som de oprindeligt er skabt.

Kreativitet og håndværk
Kombinationen af kreativitet, håndværk og loyalitet overfor et oprindeligt motiv udgør en unik kunstnerisk proces. Publikum kan forvente en sansemættet og særegen oplevelse i udstillingen.

Som et ekstra tiltag vil der ved udstillingsåbningen blive opført et stykke ny musik skrevet specielt med inspiration i et af Mona Lise Martinussens billedtæpper. Komponisten, som også fremfører musikken, er Johannes Larsen, der er studerende ved Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg.

Alle er velkomne – vel mødt!

Se flere oplysninger om arrangementet